Super velbeliggende 1-plans villa, der fremstår nærmest fuldstændig som originalt opført. Boligen er virkelig godt passet på og har kun haft én ejer.
Beliggende i lukket villakvarter med stisystem og nem adgang til offentlig transport. I Klippinge findes både vuggestue og børnehave i samme institution og denne er en af de mest eftertragtede pasningsmuligheder, i Stevns kommune, for de små poder.
Boligen opvarmes via naturgas og har en fin varmeøkonomi - især husets alder taget i betragtning.
Indeholder: Bryggers, fordelingsgang/entre, soveværelse med indbyggede skabe, 2 børneværelser, badeværelse med brus, gæstetoilet, køkken samt rummelig vinkelopholdsstue.
I stue og værelser er der under tæpperne de originale parketgulve.
Derudover findes carport, garage, værksted, fyrrum samt overdækket terrasse.
Boligen fremstå i en virkelig usædvanlig velholdt stand, men her trænger til nye kræfter og kærlighed - og en opdatering til 2021.