Karise Vandværk har haft til huse på denne grund tidligere, men har nu fået ny residens, hvorfor det giver mulighed for at man kan opføre ny bolig på denne centralt og fredeligt beliggende grund.
De eksisterende bygninger - 2 styks på henholdsvis 84 og 72 m2, fremstår egentlig i rigtig fin stand og hvis man har kreative tanker, kan man indrage disse i en ny bebyggelse. Der er gravet ned og funderet, hvor der tidligere har været filtreringsanlæg, så nedgravningen vil være optimal at benytte som kælder i ny bolig. Alternativt kan man naturligvis jævne de gamle bygninger og starte helt på ny.
Grunden er fuldt byggemoden, idet der er indlagt og tilsluttet el, kloak og vand.